Naturgas i Danmark
Allerede i 1976 undersøgte DONG muligheden for at udnytte naturgas i Danmark. I 1979 vedtog Folketinget at indføre naturgas i Danmark, og i de efterfølgende år blev det danske naturgasnet udbygget.
De første danske kunder fik naturgas i 1982 i det syd- og sønderjyske område. Naturgassen til de første kunder kom fra Tyskland, indtil leverancerne fra gasfelterne i den danske del af Nordsøen startede i 1984.
Naturgasnettet er i dag fuldt udbygget og dækker det meste af landet. Som det fremgår af kortsektionen, er det kun nogle få ø-områder som f.eks. Lolland og Falster, hvor der ikke er adgang til naturgas.
Naturgassens vej fra felterne til forbrugerne
Naturgassen transporteres i land fra felterne i Nordsøen gennem to godt 200 km lange højtrykstransmissionsledninger. Ledningerne er nedgravet i havbunden. På behandlingsanlægget i Nybro fjernes evt. væske og svovl, og gassen klargøres til videre transport i transmissionssystemet. Transmissionssystemet har en kapacitet på 8 mia. m3n per år.
Der er to lagre i systemet: et salthorst-lager i Ll. Torup og et akvifær-lager i Stenlille. Lagrene har en samlet udtrækskapacitet på godt 1 mio. m3 i timen. Fordelingen til lokalområderne sker via et fordelingsnet af stålledninger.
Herefter føres gassen over i et distributionssystem bestående af plastledninger. De enkelte kunder er tilsluttet via individuelle stikledninger. En trykregulator reducerer trykket før indføring i det enkelte hus.
Naturgassens markedsandel
Naturgas dækker i dag en femtedel af det danske energiforbrug, og gassen leveres via det landsdækkende ledningsnet til mere end 404.000 kunder (i 2009). Herudover er der en betydelig eksport af naturgas til Sverige, Tyskland og Holland.
Gassen anvendes indenfor hele energisystemet, bortset fra transportsektoren: til individuel boligopvarmning, til produktion af el og varme i små og store kraftvarmeværker og til industri- og erhvervsformål. Knap halvdelen af befolkningen i Danmark får dækket deres varmeforbrug direkte eller indirekte via naturgas.
Naturgas nu og i fremtiden
Al dansk naturgas kommer i dag fra felter i den danske del af Nordsøen. Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG) og Energinet.dk transporterer og distribuerer gassen til kunderne sammen med de tre distributionsselskaber: HMN Naturgas I/S, DONG Distribution A/S og Naturgas Fyn A/S.
I København og Ålborg står Københavns Energi og Aalborg Gasforsyning for gasforsyningen. I de to byer er der tale om en særlig bygaskvalitet fremstillet på basis af naturgas. I 1989 skiftede Aalborg Gasforsyning, og i 2007 skiftede Københavns Energi bygassen (spaltegas) ud med en blanding af naturgas og luft (Bygas 2).
De danske naturgasreserver rækker med det nuværende forbrug til ca. 10 år. Men reserverne kan forventes øget i takt med øget efterforskning, således at der vil være naturgas til en længere periode.
Danmarks naturgasreserver fra Danmark's olie- og naturgasproduktion 2010/ Kilde Energistyrelsen
Dublering af kritiske ledninger som f.eks. ledningen fra Ellund til Egtved, der forventes færdig i 2013, forbinder Danmark yderligere med det europæiske net og giver en ekstra sikkerhed både på kort og langt sigt. Derudover har Danmark stor lagerkapacitet, hvilket er medvirkende til en høj forsyningssikkerhed.
Kilde: BP Statistical review of World Energy/june 2011
Anvendelsen af naturgas var i 2010 stigende med 12,2 % i Danmark. Tilsvarende var forbruget på verdensplan voksendende efter et fald i 2009, med et samlede stigning på 7,4 %. Den største stigning i forbrug, lå i Asien med 12,6 %, specielt i Kina, Taiwan, Indien og Sydkorea med stgninger over 20 procent. Men ellers tillægges den finalsielle krise i 2008 og 2009, og efterfølgende vækst, den største årsag til det aktuelle stigning i gasforbrug på verdensplan i 2010.
Den største aktuelle stigning i forbrug fra 2009 til 2010 er Sverige med 38,9 %, Chile med 51,0 % og Ecuador med 56,0 %
Den hurtigst voksende sektor er elproduktionen, hvor kul og olie i vidt omfang erstattes af naturgas. Udbygningen af elproduktionen i fremtiden vil ske på den billigste måde. Det kan således tænkes at CO2-kvoterne og kvotehandlen kan gøre det attraktivt, at bruge mere kul i Danmark.
Kilder: Energi Styrelsens Energistatistik 2009 /september 2010 og BP Statistical review of World Energy/june 2010
kilde: BP Statistical review of World Energy/june 2011
