Mine værktøjer
Du er her: Forside Generelt Kort

Kort


Det danske naturgasnet
Søledninger i Nordsøen
Det europæiske naturgasnet

Herunder er samlet forskellige oversigtskort over naturgasnettet i Danmark og Europa. Kortene viser både sø- og landledninger.

Det danske naturgasnet

Det danske naturgasnet er opbygget af fire slags ledninger. Transmissionsledningerne, der er hovedforsyningsledningerne, fører gassen fra gasfelterne i Nordsøen til Jylland, Fyn og Sjælland. Undervejs er de tilsluttet en række regulatorstationer, hvor trykket sænkes. Transmissionsledningerne drives af Energinet.dk.

Fordelingsledningerne fører gassen fra ovennævnte regulatorstationer til andre regulatorstationer, hvor trykket sænkes yderligere. De fleste fordelingsledninger er lagt i åbent og ubebygget terræn, men der findes også en del i byområderne. I byerne ligger fordelingsledningerne oftest i kørebanen.

Distributionsledningerne (kaldes ofte gadeledninger) fører gassen fra ovennævnte regulatorstationer ud til stikledningerne. Distributionsledningerne ligger både i det åbne land og i byerne. I det åbne land kan de ligge både i mark og vejarealer. I byerne ligger de normalt på langs i vej eller fortov/cykelsti.

Stikledningerne fører gassen fra distributionsledningerne til forbrugernes husinstallationer og ligger normalt på tværs af vejen. Distributionsledninger og stikledninger kaldes under ét for distributionsnettet. Distributionsnettet ejes og drives af de regionale gasselskaber.

2018

 (Kilde: DGC juni 2018)

 

 

 

Søledninger i Nordsøen

Naturgassen transporteres i land i Danmark gennem to søledninger. Den ene, som blev taget i brug i 1984, da den danske naturgasproduktion startede, er 220 km lang og går fra Thyra-feltet. Den anden er 300 km lang og går fra Syd Arne-feltet, der gik i porduktion i 1999. Begge ledninger er ført i land på stranden nordvest for Varde.

Det europæiske naturgasnet.

Det europæiske naturgasnet dækker stort set hele Europa. Som det fremgår af kortet strømmer naturgassen ind i det europæiske natugasnet fra de mange felter i Nordsøen, fra Rusland eller fra LNG-terminaler (LNG = Liquefied Natural Gas).

Feltnerne i Nordsøen fører naturgas i land i Norge, Holland, Belgien, Strobritanien og Danmark. Naturgassen fra Rusland kommer via store landledninger ind gennem Østeuropa.

LNG terminalerne er fordelt langs kysterne i en række europæiske lande, hvor især Spanien har mange terminaler.

 

Europa gasnet 2014

 Kilde: Statistical report 2014 fra  Eurogas


Transmissionsnet 2009

(Kilde: Gas Transmission Europe 2009)

Handlinger tilknyttet webside
« december 2018 »
december
mantironstorfrelørsøn
12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31