Mine værktøjer
Du er her: Forside Generelt Biogas

Biogas

Biogas i Danmark

Biogas også kaldet sumpgas, slamgas eller rådnegas bliver dannet ved forrådnelse af biologisk nedbrydelig materiale under et iltfrit (anaerobe) miljø. Biogassen består af 50-80 % metan og 20-50 % kuldioxid. Biogas dannes naturligt i moser, i stillestående vandområder og i fordøjelses systemet hos fx køer. I Danmark har man siden 1920 haft biogasanlæg på rensningsanlæg, og siden 1970 også haft det på gårdanlæg. Ca. trefjerdedel af biogassen bliver anvendt som brændsel i gasmotorer til produktion af el og varme. Varmen bliver brugt til procesvarme på gårde, rensningsanlæg eller i industrien. Derudover er der stor afsætning af biogassens varme til fjernvarmekunderne. 

En stadig stigende andel af biogasproduktionen opgraderede til en kvalitet svarende til naturgas. Den opgraderet biogas, kaldes også for bionaturgas, afsættes til naturgasnettet.

 

 

Lemvig Biogas

Lemvig biogasanlæg

 

Prisen for at producere energi som biogas er ca. dobbelt så høj som én produceret kWh på et kraftværk. Biogasproduktionen har dog den fordel, at den mindsker miljøproblemerne fra landbruget som genanvendt næringssalte i afgasset hygiejniseret gylle til markerne samt til at minimere lugtgenerne og ammoniakfordampningen fra gyllen. Derfor har biogassens sideeffekt i mange år været energiproduktion, men nu hvor biogassen fortrænger fossile brændstoffer, har den fået en anden status, som CO2-neutral brændsel der fortrænger 20 gange den mængde CO2, som metanen fylder. 

Hvis biogas skal være konkurrencedygtigt i forhold til f.eks. naturgas, skal der gives statsstøtte til investeringer samt skatte- og afgiftsfritagelse ved salg af elektricitet til el-nettet eller som salg af bionaturgas til naturgasnettet.  I Energistyrelsen fremlage i maj 2014 ”Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050”. Heraf fremgår det at for at nå målet med 30 % vedvarende energi i 2020, skal biomasse herunder biogas have en mere central rolle for at nå dette mål - et mål om at ca. 15-16 PJ skal komme fra biogas i 2020 og fuldt udbygget skal biogasanlæggene kunne producere 42 PJ. Hvilket er ca. 8 gange så meget, som der bliver produceret i 2014 (5,5 PJ). 

Konkret er målet at udbygge med 20 nye store biogasanlæg. Energiaftalen fra 2010 har fastsat en afregningspris på 74,5 øre per kWh el, som gasmotorerne kan producere samt mulighed for at afregne CO2-kreditter til fortrængning af det metan, man fjerner. Kommunerne har i, den forbindelse kunnet give 20 % kaution for nye anlæg. 

Opgraderet biogas udgør i perioden fra juli 2017 til juni 2018 ca. 6,7 PJ af den gas der bliver tilført naturgasnettet. Dette svare til en samlede andel på ca. 8 % af det samledet årlige forbrug af gas. Den 28. juni 2018 udgjorde bionaturgas mere end 26 % af det samlede mængde gas i gasnettet den pågældende dag. 

2018

Kilde: Energinet- energidataservice: Bionaturgasandel i gasnettet (opd. 3. december 2018)

I ”Energiforliget” fra marts 2012 er der besluttet en lang række tiltag, der skal sætte gang i biogasproduktionen og forbruget af biogas. Der er vedtaget at give separate midler til opgraderet bionaturgas, der ledes til naturgasnettet (115 kr./GJ via puljemidler i biogas-PSO). Derudover er afregningsprisen for el produceret fra biogas hævet via puljemidler i el-PSO, og der gives statsstøtte til forbrugere, der ønsker at anvende biogas til henholdsvis transport, energi- eller procesformål og til forbrugere tilknyttet biogasnet. Statsstøtten varierer fra 13 øre til 27 øre per forbrugt kWh. Kommunerne skal desuden efter det nye ”Energiforliget” kunne give 30 % i kaution for nye anlæg.

 

Biogasstøtte

 

Anvendelse af biogas på kommercielle vilkår

For at Danmark lever op til de fælles forpligtelser i EU, skal der ifølge Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas ske følgende:

"Medlemsstaterne sørger for, idet der tages højde for de nødvendige kvalitetskrav, at sikre biogas og gas fremstillet af biomasse eller andre typer gas ikke-diskriminerende adgang til gasnettet på betingelse af, at en sådan adgang er fuldt forenelig med de relevante tekniske regler og sikkerhedsstandarder. Disse regler og standarder bør sikre, at disse gasser teknisk set og sikkert kan injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet og bør også vedrøre disse gassers kemiske egenskaber".

Direktivet er senere blevet implementeret i Naturgasforsyningsloven, og i november 2010 er der kommet tilføjelser til Gasreglementet fra Sikkerhedsstyrelsen om de krav, der er til gaskvaliten for opgraderet biogas, også kaldet bionaturgas. Kravene til bionaturgas på naturgasnettet er beskrevet i "Sikkerhedsstyrelsens udkast til krav for opgraderet biogas, som tilsættes naturgasnettet" samt i naturgasselskabernes "Kontrolmanual for måling af biogas og bionaturgas til distributionsnettet". Den udkom en ny bekendtgørelse den 14. december 2012, med ikrafttrædelse den 1. januar 2013 af  Gasreglementet afsnit C12, og i den forbindelse er bionaturgas specifikationerne blevet revideret. 

 

 

Opgraderingsanlæg i Fredericia

Danmarks første opgraderingsanlæg er placeret hos Fredericia Rensningsanlæg (www.Bioenergi.dk)

Bionaturgas i Danmark

Den 14. september 2011 åbnede det første bionaturgasopgraderingsanlæg i Danmark på Fredericia Rensningsanlæg. Anlægget skal, når det er fuldt udbygget, kunne levere 180 kubikmeter bionaturgas i timen. Bionaturgassen bliver fremstillet som fermentering af slam fra rensningsanlægget. Den rå biogas indeholder efter produktion i rådnetanken ca. 65 % metan og ca. 35 % kuldioxid. Denne rå biogas bliver derefter renset for bl.a. svovlbrinte og kuldioxid, så metanindholdet stiger til mere end 97,3 %, hvilket er grænsen for, om bionaturgassen kan overholde Sikkerhedsstyrelsens gaskvalitetskrav (wobbetal) til gas i naturgasnettet. Herefter er bionaturgassen klar til at blive tilført distributionsnettet. 

 

Biogaskvalitet

Opgraderet bionaturgas

I planerne med udbygning af anlæg til produktion af biogas er det stadig uvist, i hvor høj grad den producerede biogas vil blive opgraderet, men hvis udbygningen følger samme tendens som i Sverige, vil der komme mange flere opgraderingsanlæg i fremtiden. I Sverige i 2014 har de biogasanlæg på 135 rensningsanlæg, 55 deponianlæg, 21 fællesanlæg, 26 gårdanlæg og 5 anlæg i industrien med en samlede produktion på ca. 5,7 PJ. I Sverige har de 61 opgraderingsanlæg (2016), hvor biogassen primært opgraderes til fordonsgas til transport (2,1 PJ i 2014), men også sådan at den kan fortrænge naturgassen på naturgasnettet (0,6 PJ i 2014). I Sverige tilfører man af afregningstekniske årsager propan til den opgraderede bionaturgas for at få bionaturgassen til at have samme brændværdi som naturgassen.

Danmark har ifølge IEA siden 2011 og til og med 2016 opført 12 opgraderingsanlæg. På Energistyrelsens hjemmeside er der oplyst at der at der indtil september 2017 er 24 registret anlæg der levere bionaturgas til det danske naturgas forsyningsnet og transmissionsnet.

Nedenstående figur viser udviklingen af opgraderingsanlæg i IEAs medlemslande. 

opgadering fordelt på år 

Opgraderingsanlæg opført af IEAs medlemslande indtil december 2016 kilde: IEA


Der er siden 1981 opført 550 opgraderings anlæg fordelt rundt om i verden, dog primært i Europa og Nordamerika. Heraf 480 i IEAs medlemslande og 70 anlæg i ikke medlemslande (bl.a. USA, Canada, Kina, Japan). 

Især i Tyskland er udviklingen gået stærkt. Ved udgangen af 2009 var der 30 opgraderings anlæg, og i december 2016 var antallet steget til 196 anlæg med en samlet opgraderings-kapacitet på over 1 mia. kubikmeter ubehandlet biogas. Hvilket omregnet svare til ca. 1/4 del af Danmarks forbrug af naturgas. Den opgraderende bionaturgas afsættes i Tyskland til naturgasnettet eller til transportsektoren.

Opgraderingsteknologi 

 

2016 

Antal opførte opgraderings anlæg og anvendt opgraderingsteknologi per år i perioden 1998-2016 kilde: IEA (dec.  2016)

 


 
                                                                                    Opgraderingsanlæg
                                                                                        Opgraderings teknologi fordelt på 480 registreret anlæg i IEAs medlemslande i perioden 1981-2016 kilde: IEA dec 2016


Der er sket en udvikling i anvendt opgraderingsteknologi fra de første anlæg i 1981 til 2016. Water Scrubber var før den mest anvendte, men i 2015 og 2016 er det membrananlæg der bliver sat flest op ad. 
                                                            tekno
                                                                           Opgraderings teknologi fordelt på de registreret 118 anlæg i IEAs medlemslande i perioden 2015-2016 kilde: IEA dec 2016


 

 
Handlinger tilknyttet webside
« december 2018 »
december
mantironstorfrelørsøn
12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31