Spredningsværdier - skorstenshøjder
Krav til oplysning om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger af G201 anlæg fremgår af bek. 1640 bilag 5 afsnit 2.3 pkt H (17-18), som er angivet nedenfor:
17) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.
For gasmotorer skal det undersøges, om det er lugt, formaldehyd eller NOx, der er dimensionerende. For kulfyrede anlæg skal det undersøges, hvilket af stofferne støv, SO2, HCl, CO, NOx samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb, der er dimensionerende for skorstenshøjden.
18) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet), jf. vilkår 1, tabel 1, under rækken om biomasseaffald.
Beregning af afkasthøjder fremgår af Luftvejledningens kap. 4 (Vejledning fra Miljøstyrelsen, 2/2001, Luftvejledningen om
Begrænsning af luftforurening fra virksomheder).
Kapitel 4 indeholder anvisninger på, hvordan man beregner skorstens- eller afkasthøjder, der sikrer en tilstrækkelig fortynding af udledninger til atmosfæren, så Bværdierne overholdes.
Beregningerne skal som hovedregel baseres på OML-modellen. Modellen og dens anvendelse er nærmere beskrevet i afsnit 4.2. I afsnit 4.3 forklares kildestyrken G og spredningsfaktoren S, som er to udtryk, der anvendes ved OML-beregningerne. I afsnit 4.4 gives anvisninger på beregninger. I afsnit 4.5 beskrives modellens anvendelse ved lugtemission, og endelig omtales i afsnit 4.6 nogle begrænsninger for modellen. Beregningerne med OML-modellen foretages af virksomheden selv eller virksomhedens rådgivere. Godkendelsesmyndigheden vurderer, om beregningerne er i orden.
