Mine værktøjer
Du er her: Forside Miljø Odorant

Odorant

Den naturgas, som Energinet.dk transporterer, er fra naturens side en næsten lugtfri luftart, der ikke indeholder giftige gasser i skadelige koncentrationer.

Derfor tilsættes af sikkerhedsmæssige årsager et lugtstof (odorant), der er meget kraftigt og markant, så eventuelle gasudslip kan registreres hurtigt af de personer, der måtte være i nærheden. Lugten kendes også fra flaskegas.

Odoranten tilsættes på Energinet.dk's måler- og regulatorstationer inden den ledes videre ud i distributionsnettet. Odoranten, opbevares på måler- og regulatorstationen i tromler, der udskiftes, når de er ved at være tomme. Udskiftningen kan i sjældne tilfælde give anledning til en kortvarig ubehagelig lugt udenfor stationen.

Odorantmængden skal i følge Gasreglementets Bilag 1A tilsættes således, at en person med normal lugtesans er i stand til med sikkerhed at spore en gas/luft-blanding svarende til højt 20 % af gassens nedre antændelsesgrænse. Denne mængde svarer til en koncentration på under 1 % naturgas i atmosfæren. Odorantmægden med 15 mg odorant / m3 naturgas.

Odoranten, der anvendes i dag er THT (tetrahydrothiophen, C4H8S). Den indeholder svovl, der omdannes til SO2, når det afbrændes sammen med gassen. Lugtstoffet bidrager dermed til forsuring. Der er dog tale om et lille bidrag i forhold til andre kilder til sur regn.

Igennem flere år har man søgt efter en mere miljøvenlig odorant, og har også afprøvet odorant, Scentinel E, som lugter stærkere og derfor kan anvendes i mindre mængder. Ved at bruge Scentinel E kan udledningen af SO2 ved forbrænding af gassen reduceres med næsten 70 procent. Scentinel E anvendes ikke, da den er meget besværlig at håndtere. Der søges stadig efter nye og mere miljøvenlige odoranttyper

Handlinger tilknyttet webside
« december 2018 »
december
mantironstorfrelørsøn
12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31