Emissioner
Anvendelse af naturgas i stedet for andre fossile brændsler medfører reduktion i udledningen af CO2, SO2 og NOx inden for stort set alle anvendelsesområder. Til gengæld giver naturgassen anledning til større kulilte (CO) og UHC emissioner fra uforbrændt natrugas (UHC = Unburned Hydro Carbons). Især UHC emissionerne fra gasmotorer kan være betydelige, såfremt der ikke foretages emissionsbegrænsning ved hjælp af katalysatorer eller efterforbrænding.
En af de store fordele ved naturgas er blandt andet, at den kun indeholder ubetydelige mængder svovl, og forbrænding af naturgas giver hverken aske, støv eller andre faste affaldsprodukter.
På grund af naturgassens renhed kan den bruges direkte i nogle processer, hvor andre fossile brændsler ikke kan eller må anvendes. Det giver mulighed for en mere intensiv udnyttelse af energien og dermed såvel besparelser som mindre forurening.
Ud over CO2, som er et naturligt slutprodukt, dannes der ved forbrænding af naturgas kvælstofoxider (NOx) og kulilte (CO). Disse emissioner er procesafhængige, og emissionerne kan minimeres ved kontrol af temperatur-, opblandings- og forbrændingsluftforhold ved forbrændingen.
UHC-emissioner forekommer især ved instationær forbrænding i gasmotorer, mens der i stationære processer (for eksempel kedler, komfurer, processer), stort set ikke forekommer UHC-emission.
De nævnte emissioners virkning på miljøet fremgår af nedenstående tabel.
Udvalgte emissioner og deres påvirkning af miljøet
| Navn | Betegnelse | Miljøpåvirkning |
| Kuldioxid | CO2 | Øget drivhuseffekt |
| Uforbrændt kulbrinte | UHC | Øget drivhuseffekt, fotokemisk luftforurening |
| Kvælstofoxid | NOx | Forsurning, overgødskning |
| Kulilte | CO | Fotokemisk luftforurening |
Emissioner fra forbrænding af naturgas i forskellige anvendelser er reguleret efter en række regler og forskrifter. De vigtigste er anført under lovgivning. De vigtigste regulerede emissioner er NOx, CO, UHC og formaldehyd.
