Mine værktøjer
Du er her: Forside Sikkerhed Overgravninger

Overgravninger

I Danmark er der i alt nedgravet knap 3.500 km stålrør og ca. 15.600 km plastrør til henholdsvis transmission og distribution af naturgas. Herudover kommer stikledninger fra distribution til forbruger og rørene til distribution af bygas i blandt andet København og Ålborg.

Den store mængde plastrør giver - i forbindelse med specielt entreprenørarbejde og "gør det selv"-arbejde - anledning til alt for mange overgravninger og beskadigede rør med gasudslip til følge. I fra 2006 til 2009 har de regionale gasselskaber registreret mere end 450 på- eller overgravninger af naturgasrør i både stål og plast.

I forbindelse med de mange overgravninger er der risiko for materielle skader samt til tider personskader. Derfor gør gasselskaberne en stor indsats for at undgå at gasrørene beskadiges samt for at sænke risikoen, når et gasudslip forekommer.

Den største årsag til beskadigelser og overgravninger af naturgasledninger skyldes i alt for mange tilfælde, at skadesvolder ikke har indhentet ledningsoplyninger. Man har som graveaktør med erhvervsmæssigt formål pligt til at indhente ledningsoplysninger inden et gravearbejde påbegyndes.

Fra 1. september 2005 skal alle der graver med erhvervsmæssigt formål i offentligt vejareal eller privat fællesvej forespørge i Ledningsejerregisteret, LER, inden arbejdet påbegyndes. Ved forespørgsel i LER fås en liste over ledningsejere i det søgte område. Graveaktører med erhvervsmæssigt formål har derefter pligt til at søge specifikke ledningsoplysninger hos alle ledningsejere i området.

En stor del af beskadigelser og overgravninger stammer også fra private gravearbejder. Gravearbejder på privat grund er ikke omfattet af forespørgselspligten. Pågravninger kan være særdeles bekostelige og potentielt farlige, og der anbefales derfor, at man altid søger ledningsoplysninger inden gravearbejder påbegyndes.

For at imødekomme de mange beskadigelser har naturgasselskaberne udarbejdet forskellige kampagner og foldere, der informerer om risikoen ved pågravninger. Information og foldere findes på gasselskabernes hjemmesider.

Folderen "Pas på Gasledningerne!", kan hentes på DGC's hjemmeside Dansk Gasteknisk Center

Handlinger tilknyttet webside
« december 2018 »
december
mantironstorfrelørsøn
12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31