Transportsektoren
Incitamenter
EU og naturgas i transportsektoren
Danske erfaringer
I henhold til seneste opgørelse (The Gas Vehicles Report, 2009) er der nu 11,4 mio. naturgaskøretøjer (NGV) i drift verden over. I 2000 var der 1.3 mil. NGV-biler. Opgørelsen i Gas Vehicles Report dækker 74 lande med registreret Natural Gas Vehicles. I næsten alle de lande, er antallet stigende, med en vækst på ca. 24 % over de sidste 10 år. De asiatiske lande og i Mellemøsten har de en vækst på over 50 %. Her er det især Iran (114 %), Bangladesh (68 %), Indien ( 57 %) og Kina (54 %) der er de store vækst lande.
De lande der har flest NGV-biler er Pakistan (2,3 mil.), Argentina (1,8 mil.), Brasilien (1,7 mil.), Iran (1,7 mil.), Indien (0,9 mil.) og Italien (0,6 mil.). Antallet af fyldestationer til komprimeret naturgas var i 2009 16.513, heraf alene i Pakistan 3068.
Af samtlige 820 mil. biler, udgør NGV- biler kun 0,157 % af den samlede bilpark. I Bangladesh, Argentina, Pakistan, Armenien og Iran udgør NGV-biler dog mere end 20 % af det samlede antal biler.
Antal NGV
At der er tale om vækst, fremgår blandt andet af, at der er knap 2.000 nye gastankstationer under bygning - typisk i forbindelse med almindelige benzintankstationer.
I Europa er væksten stor i Tyskland, Italien, Bulgarien, Sverige og Frankrig. Især er indsatsen i Tyskland imponerende. Man har vedtaget en plan om at nå 1.000 naturgastankningsanlæg, og man er allerede nået 860 stationer.
Målet for Tyskland er at følge EU’s hvidbog ”Target 2020”, dvs. man sigter efter en bestand af naturgaskøretøjer på 6 mio. køretøjer. At væksten er betydelig, fremgår af antallet af køretøjer, der viser, at pr. december 2009 var der 85.000 køretøjer mod 19.400 i 2004.
Svenske Gasforening (SGF) har udarbejdet dette kort der viser placeringen af de 104 fyldestationer med fordonsgas.
Kilde: Anders Mathiasson, SGF. fra præcentation om biogasmåling, november 2009 i Stockholm
I Frankrig satser man primært på erhvervsflåder af naturgaskøretøjer. I Tyskland satser man primært på privatbilister, hvilket understøttes af, at man har naturgastankning i hele landet. I lighed med den tyske udvikling er væksten også i Sverige betydelig. De sidste tre år er bestanden fordoblet fra 10.420 til 23.000 NGV-biler og der er 104 fyldestationer. Målet er 400 fyldestationer i 2012. I Sverige anvendt de også opgraderet biogas, og fordeling af naturgas og biogas som brændsel var i 2009 lige stor.
Erfaringer fra for eksempel Italien og Argentina viser nemlig, at en helt nødvendig forudsætning for vækst i udbredelsen af naturgaskøretøjer er en tilsvarende lidt hurtigere vækst i udbygningen med tankningsanlæg.
Bortset fra Italien er bestanden af naturgaskøretøjer vokset stærkt fra nær nul i starten af 1990’erne. Italien er Europas gamle naturgasland, hvor væksten, støttet af en lang række offentlige incitamenter, har været betydelig i mange år.
Fordonsgas fyldestation i Sverige
Kilde: Anders Mathiasson, SGF. fra præcentation om biogasmåling, november 2009 i Stockholm
Incitamenter
I mange lande er der tilskud til anskaffelse eller ombygning af køretøj til naturgasdrift. Men det primære incitament er, at naturgas simpelthen sælges til en væsentligt lavere pris end benzin eller dieselbrændstof.
Årsagerne til en øget naturgasanvendelse i transportsektoren er blandede.
I Mellemøsten, Sydamerika og Asien er baggrunden:
- et ønske om bedre miljø i storbyerne.
- at man i landene har rådighed over egne naturgaskilder, dvs. forbedrer valutabalancen ved gasanvendelse.
I Europa og USA anvendes naturgaskøretøjer primært ud fra, at:
- naturgas medfører miljøforbedringer især i storbyerne.
- naturgas mindsker afhængigheden af olieforsyninger.
Flere ser også naturgasanvendelse som noget, der kan lette overgangen til et fremtidigt brintsamfund, for eksempel i form af, at infrastrukturen til gasforsyning også kan anvendes til brintdistribution. Enten i form af naturgas/brint blanding eller som ren brint. Afhængigt af blandingsforholdet vil der dog være behov for justeringer af infrastrukturen.
EU og naturgas i transportsektoren
I EU-regi er der gennem de seneste 5 år arbejdet på at få alternative brændstoffer ind i transportsektoren. I en hvidbog fra oktober 2001 er fremsat en handlingsplan for ”Promotion of bio-fuels and other alternative fuels for road transportation”. Der opstilles her konkrete mål for anvendelsen af biobrændstoffer, naturgas og brint:
2010: 6 % biobrændstoffer og 2 % naturgas
2020: 8 % biobrændstoffer og 10 % naturgas og 5 % brint
Som en opfølgning herpå kom direktivet 2003/30/EU om biobrændstoffer, der betød, at alle lande skulle udarbejde en plan for implementering af biobrændstoffer i transportsektoren. Man skulle stræbe efter at nå 5-6 % biobrændstoffer.
Senest har EU som opfølgning på hvidbogen kommet med et nyt direktivet 2009/28/EU "om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder" der ophæver du det tidliger direktivet 2003/30/EU. Nu er målet i 2020 at 20 % af energien skal være vedvarende energi (VE), og en andel på 10 % skal være VE til transportområdet i EU-27. Satsningen på, at bruge VE på transportområde, betyder en øgning af etanol i brændslet og måske en satsning på bio- og naturgas gasbiler.
Der er i Danmark pt. ikke taget særlige politiske initiativer for at introducere bio- og naturgas i transportsektoren.
Eksempler på naturgasdrevne biler
Kilde: Anders Mathiasson, SGF. fra præcentation om biogasmåling, november 2009 i Stockholm
Danske Erfaringer
Naturgas har hidtil kun været benyttet i beskedent omfang til køretøjer i Danmark. Hidtil største anvendelse foregik under anden verdenskrig, hvor omkring 250 køretøjer anvendte naturgas.
Efter opbygning af naturgasnettet i 1980’erne gennemførte de danske naturgasselskaber demonstrationsprojekter med konvertering af firmabiler frem til midten af 1990’erne. Herudover gennemførtes et par demonstrationsprojekter med enkelte naturgasdrevne bybusser.
Erfaringerne var blandede. Man oplevede både tekniske og ydelsesmæssige problemer. Der var flere årsager hertil. Introduktion af ny teknik kræver en vis indkøringsperiode.
Sammenholdt med udenlandske erfaringer står det klart, at den danske indsats inden for naturgas til transportsektoren ikke var omfangsrig og vedholdende nok til at blive en succes.
Danske trafikpolitiske planer og redegørelser har til dato ikke omfattet naturgasanvendelse som et middel til at nå de opstillede mål. Ud over fortsat satsning på CO2-reduktion er der i de seneste år kommet stærk fokus på trafikkens sundhedsskadelige virkning i byerne.
Hvorvidt det er økonomisk fordelagtigt at anvende naturgas i transportsektoren afhænger af politiske beslutninger på såvel regerings- som kommunalt niveau samt i gasselskaberne. P.t. er der ingen privat- eller selskabsøkonomisk gevinst ved naturgasdrift i Danmark.
En udbredt måde at begrænse investeringer og risiko ved opstart af naturgas i transportsektoren er ved begynde med busflåder i byer, kommunale flåder, taxier etc.
Mulighederne for introduktion af naturgas i den danske transportsektor vurderes at være bedre end nogensinde. De mange initiativer på området i landene omkring os, politikernes øgede fokus på transportens miljøbelastning i byerne og gasselskabernes mere etablerede position er gunstige forudsætninger.
