Viskositet
Viskositet er en betegnelse for et medies indre friktion. Man kan sige, at det er et mål for, hvor tyktflydende et medie er. Jo højere viskositet jo mere tyktflydende. En væske eller gas' viskositet er typisk meget temperaturafhængig. For stigende temperaturer stiger gassers viskositet, mens væskers viskositet falder. Viskositeten for en gas er stort set uafhængig af trykket. Ved meget høje tryk stiger viskositeten med stigende tryk.
Viskositeten for naturgas har betydning for dimensioneringen af ledningsnet, da viskositeten indgår i formlerne for beregning af tryktab gennem ledningerne.
Viskositeten for gasser angives som den dynamiske viskositet eller den kinematiske viskositet. Det er den dynamiske viskositet der indgår i beregninger af tryktab i ledninger.
Den dynamiske viskositet
Den dynamiske viskositet kan beregnes ved hjælp af Herning-Zipperer metoden, der gælder for gasblandinger af kulbrinter ved 1 bar og temperaturen T. For gasblandinger ligger afvigelsen på det beregnede resultat indenfor 3 % i forhold til praktisk bestemte værdier når Herning-Zipperer metoden anvendes. For gasblandinger, der indeholder større mængder brint gælder følgende begrænsninger for Herning-Zipperer metoden:
nH2 < 10 mol-% – indenfor fejlmargen for normale målemetoder
nH2 > 25 mol-% – ikke tilstrækkelig præcis
Herning-Zipperer formlen ses herunder:

hvor:
μT,1 = den dynamiske viskositet af gasblandingen ved 1 bar og temperaturen T (°C) [Pa·s]
μi = den dynamiske viskositet for kompoent i ved 1 bar og temperaturen T (°C) (Pa·s]
ni = koncentrationen af komponent i [mol-%]
Mi = molmassen af komponent i [g/mol]
n = antallet af komponenter
Viskositeten for dansk naturgas med gennemsnitssammensætningen for 2005 er 9.836 · 10-6 Pa·s (0 °C, 1 bar).
